OM SKIMMELSVAMP
Skimmelsvamp er meget små svampe, som spreder sig via sporer, som sendes ud i luften. Svampen findes overalt i naturen, men også i mange indeklimaer.
Skimmelsvamp trives bedst i fugtige omgivelser og kan sagtens forekomme skjult i byggematerialer. Svampen lever af organisk materiale, den har det derfor bedst på træ og træplader, krydsfiner, spånplader, gipsplader, tapet, lim, maling og i støv.
Der findes mange former for skimmelsvampe, som kan være hvide, gullige, grønlige, rødlige, grålige eller sorte med en karakteristisk lodden overflade – dog kan den også have samme farve som materialet, den vokser på. Skimmelsvamp har normalt en muggen lugt.
SUNDHED OG SKIMMEL
Skimmelsvampe og de udsendte sporer indeholder et væld af stoffer, heriblandt også giftstoffer, som kan være sundhedsskadelige for mennesker. Der er en del symptomer, som kan fremkaldes af skimmel; hovedpine, træthed, irriterede øjne og næse, svimmelhed mm. Folk med astma og allergi kan være mere modtagelige for disse giftstoffer og dermed også reagere voldsommere. Folk reagerer forskelligt på stofferne, dog kan det i værste fald føre til permanent allergi overfor skimmel.
KAN JEG GØRE NOGET?
Du kan selv præventivt gøre noget for at forhindre, at skimmelsvamp opstår i første omgang. Det bedste du kan gøre er at sørge for at dit hjem ikke er for fugtig. Derved ødelægger du skimmelsvampens vækstbetingelser.
Hold øje med værelser i dit hjem der kan være udsatte for skimmelsvamp. Sådanne værelser er typiske:
-Værelser med en ringe udluftning og høj fugtbelastning (fx badeværelset, hvor især fuger er udsat)
-Værelser, som er dårligt ventilerede samt værelser med dårlig isolering.
-Vær opmærksom på tapet, som sidder løst eller bulet på væggen. Der gror ofte skimmelsvamp bag tapeter, som er vanskelige at opdage. Ofte er det grundet fugt mellem tapet og væg, som er årsag til skimmelens tilblivelse.
-Fugtige kældre og lofter er altid meget udsatte områder for skimmelsvamp.
Man snydes ofte til at tro, at skimmelsvamp oftest forekommer i ældre boliger, men det er ikke sandt! Nybyggeri kan i lige så høj grad være angrebet af skimmelsvamp, da materialerne til byggeriet kunne være fugtige, da de blev taget i brug. Konstruktionsfejl mm. kan også være væsentlige årsager til skimmelsvampens tilblivelse. Som boligejer opdager man ofte skimmelsvamp, når den er synlig i dit hjem, og der kan skaden allerede være sket! Så selv den mindste mistanke bør tages alvorlig.
KAN JEG FOREBYGGE SKIMMEL?
Du kan altid være præventiv ift. skimmel. Vær god til at udlufte i dit hjem og sørg for at tjekke den mindste mistanke. Yderligere kan du følge de nedenstående tips for bedste resultat:
-Minimér risikoen for at der kan opstå vandskader.
-Luft altid ud efter bad!
-Sørg for regelmæssig gennemtræk i dit hjem.
-Ventilation i boligen er vigtig (installér evt. friskluftsventiler for et optimalt resultat).
-Undgå kondensvand i boligen.
-Har du ingen tørretumbler, så sørg altid for at tørre dit tøj udenfor (hvis muligt)